Reference

Membranafgasser til fjernelse af ilt i fjernvarmespædevand

Affaldsforbrændingsanlægget i Lisbjerg, der har skiftet navn til Kredsløb, laver affald om til el og fjernvarme. Med levering af fjernvarme til 330.000 indbyggere i Aarhus er Kredsløb en af de helt store spillere i fjernvarmebranchen. Grøn omstilling afspejler Kredsløbs værdier, strategi og ambitioner. Derfor skal løsninger være både miljørigtige, forbruge minimum af kemikalier og være højeffektive for at skabe det mest optimale kredsløb for energi og ressourcer og gøre det nemt at være grøn.

Anlægget i Lisbjerg modtager spædevand i form af deionat fra oprenset kondensat fra røggaskondensering på forbrændingsanlægget og det biomassefyrede kraft-varmeværk. Til fjernelse af ilt og andre gasser efterspørger Kredsløb et automatisk afiltningsanlæg.

Membranafgasningsteknologien er yderst effektiv til ilt-reduktion i spædevand og adskiller sig positivt i forhold til andre ilt-reducerende teknologier, ved også at reducere andre problematiske gasser som f.eks. kuldioxid og nitrogen væsentligt.

Løsningen består i dag af 1 stk. membranafgasser af typen MDU 2-8x80” med 2 kontaktorer og en trinløs ydelse mellem 5-20 m³/h. Den langsigtede gevinst ved at anvende MDU er bedre vandkvalitet på distributionsnettet samt væsentlig nedbringelse af korrosion og dermed mindre vedligehold på transmissionsnettet. 

Reference ID: 149400
Branche: Kraftvarmeværker
Applikation: Fjernvarmevand

 

Download PDF

Teknisk data

  • Ydelse: trinløst 5-20 m³/h
  • Iltindhold: < 20ppb
  • Tryktrin inlet: 10 bar

Enheder i anlægget

  • Membranafgasser type MDU 2-8x80” med 2 kontaktorer
  • Doseringsanlæg til pH-regulering
  • Ledningsevne transmitter
  • Online ilt-overvågning på både inlet og outlet
  • PLC styring med touch HMI

 

Se flere referencer

keyboard_arrow_up